19. december 2007

Det er snart jul <:)

Og jeg er så småt ved at komme i julehumør... det har ellers, af uvisse årsager, været længe undervejs.
Vi rejser til Norge om 2 dage, dermed er jeg ret sikker på at jeg kommer til at opleve hvid jul i år, der ligger nemlig 60 cm sne :)
Skiene er fundet frem sammen med skistøvler og hjelme og vi ser meget frem til at tilbringe 8 dage sammen med familien og fem dage på ski.. I LOVE IT!

Julegaverne er lige pakket ind, næsten al tøjet er vasket og der er købt masser af mad. Nu er bekymringerne om rejsen begyndt at melde sig... ikke i flyet... for vi må have 160 kg med!!! Men i Haugesund står der en lejet Ford Mondeo.... og det er ikke en stationcar! Men det' jul, det' cool... så det skal nok gå... Vi må jo bare presse os lidt sammen.

Ingen ferie udenstrikketøj. Børnenes trøjer er færdige... undtagen den lyserøde, halsen skal strikkes færdig, mens min niece ser det, så hun ved at den er hjemmelavet.
Trøjen fra Interveawe er godt på vej... det går hurtigt på p.7 :) og jeg har ikke engang brugt 100 g garn endnu.



Jeg er så spændt på at se den, når den er vasket....

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

10. december 2007

En masse nyt

Endelig fandt jeg tid til at få opdateret min blog. De sidste måneder har været travle, med nyt job og ny adresse. Jeg er faldet til på jobbet og flyttekasserne er også ved at være pakket ud, så jeg har efter hånden lidt overskud igen.

Men strikke pindende har ikke ligget stille:
Jeg er blevet færdig med sømandssweateren. Den blev strikket frem og tilbage i 4 stykker og blev rigtig vellykket. Jeg har desværre ingen billeder af den ssom færdig.... men der har jo også været en del undervejs.

Så har jeg strikket to børnetrøjer til min nevø og niece:

-en stribet vest tilmin nevø, der skal bare lige strikkes kanter.
-en norsk inspireret pigetrøje til min niece. Hun er næsten 5, og går meget op i at jeg strikker en trøje til hende. Min kæreste fik derfor den geniale ide at hun skulle se at jeg strikkede den færdig, så halsen bli'r først strikket i Norge. Enderne er hæftede (hadearbejdet!), ærmerne skal bare lige syes på.

Så er vi nået til min (lidt) dårlige samvittighed! mine UFO'er:

Endnu to børnetrøjer til før omtalte nevø og niece, problemet er bare at de er blevet for store, altså børnene... eller jeg har æret for langsom ;) Jeg tror nu jeg vil prøve at få lavet dem færdige. Som I kan se så mangler jeg ikke alverden. Det er egentlig utroligt at man ikke bare bliver færdig! Det kunne jo være der var nogle andre som kunne få glæde af det en dag. Jeg syntes trøjerne er pæne og har ikke lyst til at pille op....

På dengrønne mangler jeg kun at strikke nakken færdig, inden monteringen.

På den pastelfarvede mangler jeg kun ærme afslutningen, dvs. 5-7 omgange x 2!



Nå men lidt UFO'er skal jo ikke afholde én fra at gå igang med nye projekter ;)

Så jeg har været nede hos den lokale garnbutik og købe ind....
Det blev til 300 gr. færøsk 2 trådet uld.
Og jeg er allerede gået igng med "Gathered Pullover" fra det nyeste interweave.
Så er I opdateret
I må have en god jul, hvis jeg ikke skulle få skrevet et jule-indlæg

10. september 2007

Jeg er her endnu...

... men har bare ikke produceret så meget nyt!
Jeg mangler et ærme til sømandssweateren, så det går støt og roligt fremad med den. Jeg overvejer at skylle stykkerne op, inden monteringen, for at spænde dem ud. Det må være nemmere at sy dem sammen, og må gi' en pænere sammensyning. Er der nogen der har erfaringer??
Mine bekymringer går på maskerne til halsudskæringen, det midterste brede stykke nedderst for/bag til, i halsudskæringen, er maskerne ikke lukket af, men sat på snor (jeg har altid gjort sådan, og syntes også at det giver den pæneste halskant), resten af indtagningerne er lukkede. Min tanke er at sy skuldrene sammen og strikke halskanten inden bullen skylles, og spændes ud....
Jeg må se havd det bliver til ;)
Symaskinen har stået i skabet et par måneder, men der er jo lige kommet nyt 'stof & stil' katalog, så der går nok ikke så længe før end den bliver fundet frem igen.

... og dog, for vi har lige været så heldige at få ny andels-lejlighed, i tip-top stand, vi skal ikke engang male:) Vi får nøglerne d. 20.sept, og vil forsøge at være ude af vores nuværende lejlighed d. 30. sept, så de næste 3 uger kommer til at handle om flytning.
Men på et tidspunkt vender jeg tilbage ;)

24. august 2007

Fredag

Endelig fredag :) Mine arbejdsdage er lidt lange for tiden, for jeg skifter job i starten af september, så jeg går bare og venter på at dagene går.

Men nu er det fredag, og jeg er alene hjemme. Det betyder at der er fred og ro til at strikke. Det er stadig 'sømandssweateren' som er på pindene, som skrevet i sidste indlæg. Jeg kan efterhånden se enden på forstykket, det skulle gerne blive færdig i løbet af weekenden.

Kvaliteten af billedet blev ikke så god, men jeg syntes at indlægene bliver lidt mere spændende, når der er lidt billeder af projekterne.

Jeg har nu været med i webstrikkerne i en månedstid :) og jeg blev godt nok advaret ved indmeldelsen, om at det gav strik på hjernen... men jeg havde ikke troet at det var så slemt!
Jeg tænker næsten konstant på nye projekter, så det er lidt svært at holde fast i mit princip om kun et projekt på pindene ad gangen. Jeg er allerede faldet i! Jeg har meldt mig til secrets of chrysopolis , og er i gang med en strikkeprøve, som jeg også har beskrevet tidligere... jeg er ikke nået længere, men det starter jo også først rigtigt i slutnngen af september. Jeg tror i øvrigt at jeg har bestemt mig for at bruge det grønne garn som jeg har købt.
Derudover er jeg igang med at planlægge julegaver til min nevø og niece, jeg har også brug for nogle nye vanter. Jeg har set så mange flotte ting i kauni og jeg har planer om at lave (mindst) et par luffer i sort med mønster af effektgarnet.
Jeg har også bestilt det Canadiske strik magasin interweave knits, og jeg har fået en mail tilbage om at det afsendes d. 13.september... ihhhh, hvor jeg glæder mig :)
Jeg må tilbage til pindene, så jeg snart kan starte på nogle nye projekter....

19. august 2007

Søndag

Hvor er det herligt at have en søndag, hvor man bare ikke skal noget som helst. Så jeg har bagt boller og strikket :)

Jeg strikker stadig på sømandssweateren, og jeg er lige nu ved det sidste nøgle af dem som jeg rullede op.
For lige at opdatere alle, så blev jeg for ca. 4 uger siden så selvkritisk at jeg pillede en 3/4 strikket bul op! Problemet var at jeg strikkede rundt op til ærmegabene, for at undgå at skulle sy siderne sammen, og fordi jeg strikker hurtigere ret end vrang. Men jeg strikker også mere stramt når jeg strikker ret end vrang, så da jeg begyndte at strikke frem og tilbage i ærmegabet, kunne jeg se forskel på strikkefastheden, især i boble-mønsteret. Og det kunne min (strikke-)stolthed ikke bære. Jeg viste forskellen til min kæreste, som trøjen er til. Han kunne ikke se forskel (det vidste jeg egentlig godt, at han ikke ville kunne), men jeg ville ikke være tilfreds, så jeg hev pindene ud og rullede op.
Startede jeg forfra, og strikker nu frem og tilbage, hvert stykke for sig. Ryggen strikkede jeg på en uges tid. Jeg var alene hjemme og der var tour de France i fjernsynet ;) Forstykket har taget lidt længere tid. Jeg fik ikke strikket så meget i ferien, og nu er ferien slut. Jeg har strikket næsten op til ærmegabet, og jeg kan efterhånden se at det går rigtigt fremad igen.

Jeg er også en lille smulet stresset, for på ferien, i Norge, fik jeg en bestilling fra min niece på 4½. Hun så mig strikke, og spurgte straks om jeg ikke ville strikke en trøje til hende også. Selvfølgelig vil jeg det :) Dernæst spurgte hun: "hvornår er du så færdig, så du kan starte på min trøje?" Samme spørgsmål kom hver gang hun så strikketøjet, det er jo ikke til at stå for :)
Jeg har allerede en ide til en trøje, hvid med lyserødt bærestykke og norsk inspireret mønster (lidt til diskussionen om drenge/pigefarver ;). Hun er pige med stort P, har lyserødt på hverdag og går helst i kjoler og nederdele.
Det rigtig gode er at en del af garnet allerede findes i min garnkasse, så der skal ikke købes det store ind.

Til slut vil jeg sige tak for alle kommentarerne til mit sidste indlæg. Jeg har fåethelt styr på forskellen på at blogge og udspænde strikketøj ;)

God søndag... det der e rtilbage :o)

13. august 2007

Jeg har prøvet noget nyt

... og det er fantastisk :)





Jeg har 'blogget' mit elskede tørklæde, strikket i 1-trådet færøsk uld. Jeg har aldrig prøvet at blogge før, men det er bestemt ikke sidste gang. Jeg er vild med resultatet.





Jeg må hellere starte fra begyndelsen:

Tørklædet er et par år gammelt, men som det ofte går med mit færdige strik, så kommer det i brug før end det bliver vasket!

Jeg var glad for tørklædet, men man kune ikke rigtig se mønsteret, og det rullede sammen til en tynd pølse. Jeg elsker at strikke i ren uld, men jeg hader at håndvaske det!!!! Derfor er tørklædet først blevet vasket nu, hvor det havde været udsat for et utæt karton med æblejuice... og så tænkte jeg at det var nu at jeg skulle prøve at blogge, selv om kæresten stod utålmodigt klar med næste afsnit af 'Heroes' (vores nye ynglingsserie).


Jeg hæftede tørklædet fast på håndklæder med knappenåle, det tog lidt tid, men tålmodighed lønner sig som sagt :) Og nu kommer tørklædet meget mere til sin ret. Jeg kan næsten ikke vente til jeg skal bruge det igen....
Hvor er det ærgerligt at jeg ikke har noget 'før'billede.

Det næste gode, jeg har opdaget i aften, er hvor fantastisk det er, at dele denne gode oplevelse med jer som læser min blog.

Jeg er glad :)

11. august 2007

Tilbage fra ferie

Så er ferien ved at være slut :( -kunne godt bruge et par uger mere..... Men egentlig syntes jeg at jeg har været væk længe, selvom det kun er 14 dage.


Ferien er tilbragt i Vendsyssel og Norge, med familiebesøg. Men udover familien, har vi også haft nogle fantastiske naturoplevelser, vi har stået på ski.....

... på Folgefonna gletscheren.
Og vi har været i Bergen..... Dyrt, men kulturelt! En hovedret koster mellem 250 kr. og 300 kr, en pizza koster 150 kr!!!! Men det største chok kom da vi senere på aftenen ville have en fadøl.... 168 kr. for to fadøl, men så var de også på 0,6l........
Vi har en milliard billeder af vandfald, fjelde og hav, som skal sorteres, hvorefter der forhåbentligt kommer en lidt mere detaljeret ferieberetning.
Det blev ikke til så meget strik.... men det går nok også ;)

30. juli 2007

Fraværende pga. ferie :)

I morgen formiddag drager vi mod Vendsyssel og Norge, på familiebesøg, de næste 10 dage.
Strikketøjet og bøgerne er pakket ned, sammen med kameraret.... det kunne jo være at vi støder på en stavkirke ;)
Gummi støvlerne har vi naturligvis også med :(... måske nettop derfor, kunne det være at, vejret blev bedre... man har vel lov til at håbe.

28. juli 2007

Endelig ferie og strikkeprøve til Secret of Chrysopolis

Så..... I går, endelig, startede mine 14 dages sommerferie :)
Jeg har "desværre" kun 14 dages ferie, fordi jeg skal 3 uger til USA og Cananda til vinter :) Hvor jeg skal besøge min bror og stå på ski :))
Selv samme bror er nettop i dag rejst til staterne for at være udstationeret de næste 3 år.

Jeg har meldt mig til det tyske KAL Secret of Chryspolois, men følger med på den engelske version, da mit tyske, mildt sagt, er ringe!

Jeg har indtil videre tænkt mig at det skulle strikkes i noget tyndt bomuldsagtigt. Kunne godt tænke mig et sjal, som falder tungere end ved uld-garn. Så jeg var nede og købe noget hæklegarn og har faktisk også lavet en strikkeprøve:


(Kvalitetn af billedet blev ikke så god!)

Men farven er meleret grøn og hvid, prøven er strikket på p. 3½ (i øvrigt første gang at jeg kan strikke den angivne strikkefasthed). Jeg er ikke helt tilfreds med prøven! Men jegvil prøve at strikke lidt videre og så presse den. Jeg syntes at hullerne er for store og uregelmæssige..... Så den endelige beslutning af garnvalg er endnu ikke truffet :)

Til gengæld tror jeg at dette garn kunne være vildt flot til et glatstrikke sjal, med et diskret hulmønster...

23. juli 2007

4 dage til ferie


Og lige nu føles det som en evighed!

- Men når man så kommer hjem og finder et af ynglingsbladene på dørmåtten, så kan det næsten ikke gå hurtigt nok med at få lavet kaffe/the og så sætte sig godt til rette i sofaen.

Nå, men efter kaffen og bladet så må man jo lige tjekke sin nye blog.....
Der har vist ikke været nogle at kigge.... men det kan man jo nok heller ikke forvente ;)

Så jeg må bare blive ved med at skrive.
- det er lidt li'som at skrive en dagbog man ikke rigtig ved om der er nogle der læser :)

22. juli 2007

Blog under opbygning

Hmmm..... så hoppede jeg alligevel på vognen!
Har ikke gjort mig de helt store overvejelser om denne blog, men forestiller mig at det bliver tanker om hverdagen og verden, samt offentliggørelser af diverse projekter; sy, strikke, løb og gastronomiske udfordringer.

I øjeblikket er jeg alene hjemme. Min kæreste er taget på en uges ferie, uden mig.... men med vennerne! Ret hårdt når man selv har et STORT feriebehov. Der er heldigvis kun en arbejdsuge til jeg selv har ferie, og han kommer jo hjem igen på søndag. Indtil da vil jeg nyde roen, og kun bruge tid på mig selv (og mit arbejde).

Indtil videre har freden resulteret i et kritisk tjek af sømands-sweateren på strikkepindene (til selv samme kæreste, som er bortrejst), dette resulterede i at bullen, som var næsten færdig blev rullet op!!! Der var synlig forskel i strikkefastheden, mellem der hvor jeg strikkede rundt og der hvor jeg strikkede frem og tilbage! Det er, for mig, en stor beslutning at rulle et så stort stykke arbejde op, men også en sær tilfredsstillende følelse, at jeg ved at det bliver bedre 2. gang.
Heldigvis har jeg jo været alene hjemme siden fredag, så jeg har fået strikke 35 cm af ryggen igen :o) Samtidig med at jeg følger med i Tour de france! Mig som aldrig gider se sport! -Kan ikke gøre for det, jeg syntes at det er vildt spændende at følge drengene over bjergene og rundt på vejene.

Inde ved sy-maskinen ligger et par shorts/knickers som jeg egentlig havde tænkt mig skulle være færdige efter denne weekend... men det blev de ikke, så måske jeg får dem lavet færdig i løbet af næste uge.