Fredag
Endelig fredag :) Mine arbejdsdage er lidt lange for tiden, for jeg skifter job i starten af september, så jeg går bare og venter på at dagene går.
Men nu er det fredag, og jeg er alene hjemme. Det betyder at der er fred og ro til at strikke. Det er stadig 'sømandssweateren' som er på pindene, som skrevet i sidste indlæg. Jeg kan efterhånden se enden på forstykket, det skulle gerne blive færdig i løbet af weekenden.Kvaliteten af billedet blev ikke så god, men jeg syntes at indlægene bliver lidt mere spændende, når der er lidt billeder af projekterne.
Jeg har nu været med i webstrikkerne i en månedstid :) og jeg blev godt nok advaret ved indmeldelsen, om at det gav strik på hjernen... men jeg havde ikke troet at det var så slemt!
Jeg tænker næsten konstant på nye projekter, så det er lidt svært at holde fast i mit princip om kun et projekt på pindene ad gangen. Jeg er allerede faldet i! Jeg har meldt mig til secrets of chrysopolis , og er i gang med en strikkeprøve, som jeg også har beskrevet tidligere... jeg er ikke nået længere, men det starter jo også først rigtigt i slutnngen af september. Jeg tror i øvrigt at jeg har bestemt mig for at bruge det grønne garn som jeg har købt.
Derudover er jeg igang med at planlægge julegaver til min nevø og niece, jeg har også brug for nogle nye vanter. Jeg har set så mange flotte ting i kauni og jeg har planer om at lave (mindst) et par luffer i sort med mønster af effektgarnet.
Jeg har også bestilt det Canadiske strik magasin interweave knits, og jeg har fået en mail tilbage om at det afsendes d. 13.september... ihhhh, hvor jeg glæder mig :)
Jeg må tilbage til pindene, så jeg snart kan starte på nogle nye projekter....
3 kommentarer:
Hvor bliver den flot, sømandssweateren. Og hvor jeg kender det med at tænke på for mange projekter på en gang. Jeg havde også "et-projekts-princippet" - engang! Men det kan jeg slet ikke overholde længere.
Som sagt, du var blevet advaret ;-) Men godt at du har glæden og lysten og fantasien, det er da det, der gør det sjovt, ikk?
Kh Karen S
*S* Det er helt sikkert sjovt... og jeg får vildt meget energi til at strikke... blev færdig med forstykket i går og har stikket 1/3 af 1. ærme i dag :)
Det er så dejligt når det bare skrider fremad.
Send en kommentar